Overvejer du at købe et armbåndsur på Internettet? Kom og vær med i klubben! Ure er blevet et af de bedst sælgende produkter online. Men hvis du allerede har opdaget det enorme udbud i stilarter og mærker, ved du også, at det kan være forvirrende. Her er nogle gode råd, som forhåbentlig kan hjælpe dig til at indskrænke dit valg.
Først er der spørgsmålet om størrelsen. Ure er blevet væsentligt større i løbet af de seneste år. Et typisk herreur målte 32-35 mm for blot nogle år siden, men nyere ure måler gennemsnitligt 38-42 mm, og nogle endda helt op til 55 mm. Rektangulære ure er naturligvis ofte smallere end runde ure. Den gennemsnitlige bredde for et urhylster til et herreur er 28-34 mm. Større ure ser rigtig flotte ud på fotos, men med mindre du har prøvet at gå med et og kunne lidet det (et stort ur kan være godt til at starte en samtale), ja så bør du nok forblive ved 40 mm.
Kvindeure er også blevet større, selv om mange kvinder vælger at gå med herreure disse dage. Et stort ur på en kvindes håndled kan være en modig mode-statement. Men hvis du er på udkig efter et gennemsnitligt kvindeur, vil alt under 24 mm blive betragtet som lille, og alt mellem 24-28 mm som gennemsnitligt og fra 28 mm og op vil blive betragtet som stort. Et gennemsnitligt rektangulært kvindeur vil være på 18-22 mm.
Quartz over for mekanisk. Du har sikkert hørt ordet ‘quartz-ur’ og ‘mekanisk ur’ eller ‘automatisk ur’ – uden egentlig at vide hvad forskellen er, eller hvilken slags ur, der er bedst. Et ur i quartz er ganske enkelt et elektronisk ur, der som regel går på batteri, selv om nogle kan gå på solceller og andre igen på kinetisk energi. Et quartz-ur i god kvalitet er ekstremt præcist og pålideligt. De er også relativt billigere end mekaniske ure. Den eneste form for vedligeholdelse, de kræver, er et batteriskift nu og da. Et quartz-ur er det bedste valg til folk, der ønsker sig et billigt, pålideligt ur, der blot skal vise klokken.
De fleste ure fra Citizen bruger en teknologi, der kaldes ‘Eco Drive’, hvilket egentlig blot er en smart måde at sige et quartz-ur, der går på solenergi. Ure, der drives af solenergi, har ikke batteri som behøver at blive skiftet, men en indre kondensator, som driver uret i flere måneder, når den er ladet helt op. Casio, såvel som andre urfabrikanter, har også ure, der drives af solenergi.
Et mekanisk ur skal trækkes op, og det drives af en fjeder, der drejer nogle serier af tandhjul, som driver viserne. Det er en mere traditionel teknologi, der er flere hundrede år gammel. ‘Automatiske’ mekaniske ure er selvoptrukne. Det fungerer på den måde, at en rotor inde i uret drejer omkring, hver gang uret bliver bevæget. Når den roterer, trækker den en fjeder op, som driver uret. Når fjederen er trukket helt op, kan den i reglen drive uret i ca. 42 timer, før den skal trækkes op igen.
Mekaniske ure er populære blandt samlere og ur-entusiaster. Hvis de vedligeholdes ordentligt, kan et mekanisk ur i god kvalitet vare hele livet og endda gå i arv.